Æggestand (simple og lækker) til koldrøget fisk
Til eksempelvis koldrøget fisk, er æggestand et must. Det passer desuden til mange andre retter. Noget af det bedste du kan gøre ved den fisk du fanger som undervandsjæger er give den røgsmag.
- 4 æg
- 2 dl mælk
- Salt og hvid peber
- Evt. hakkede krydderurter
Pisk æggene let sammen med en gaffel. Rør mælk, salt, peber og evt. krydderurter i.
Pas på ikke at røre luftbobler ind i æggemassen.
Smør en aflang form med fedtstof. -Alternativt, kan man lave en form af stanniol og bagepapir, så bagepapiret er inderst i formen. – Så slipper man for rengøring bagefter. 😉
Hæld æggemassen gennem en si i formen. Dæk med alufolie.
Tænd ovnen på 175 grader. Sluk efter 15 – 30 min, afhængigt af hvor tykt et lag man laver æggestanden i.
Lad formen stå i den slukkede ovn til æggemassen er stivnet, ca 15 min.