Hvad siger loven?
Af Søren Neubert
Der er få skreven og uskrevne regler når du dyrker undervandsjagt.
Det er tit en god ide at tage et begynderkursus. Et begynder/introduktionskursus tager typisk 3-4 timer, og de timer er godt givet ud.
Du kan eventuelt leje udstyr første gang.
Godt begyndt er halvt fuldendt. Du får en kort gennemgang af det udstyr og det setup du skal bruge til undervandsjagt. Når du har godt styr på grejet vil du blive introduceret til jagtområder, bundtyper, jagtdybder og sikkerhed i forbindelse med strøm og skibstrafik. Herefter vil du lære lidt om grundlæggende dykkerteknik, vejrtrækning og sikkerhed. På de fleste kurser vil der blive talt om, hvilke fisk du kan forvente at få på spyddet og hvordan du bærer dig ad med at fange dem.
Skreven og uskrevne regler for uv-jagt i Danmark.
- Du skal være fyldt 18 år for at bruge en harpun.
- Det er kun tilladt at jage i havet.
- Det er forbudt at jage i åer og søer.
- Fang kun det, du og din familie selv kan spise.
- Det er ulovligt at videresælge din fangst.
- Hav altid et gyldigt fisketegn.
- Respekter andre som benytter det samme vandområde.
- Lad aldrig harpun over vandet, vent til du er sikkert i vandet og fri for andre personer omkring dig.
- Aflad harpunen inden du går op af vandet.
- Brug en bøje. Helst med A-Flag som indikerer dykker nede.
- Overhold mindstemål, fredningstider.
- Overhold fredningsbælter.
- Skyd kun såfremt du har et godt sigte på en rimelig afstand.
- Nye EU-regler indebærer, at det fra – solnedgang til solopgang – kun er tilladt at drive undervandsjagt med brug af snorkeludstyr. Endvidere er det om “natten” ikke tilladt at bruge harpun.
Læs mere om lokale regler for fiskeri i saltvand.
Dyk og Pløk (normal hilsen)