En historie fra de varme lande – Costa Rica
Publiceret første gang på www.havfisk.dk i 2013.
Af: Robert Firkic
Vi havde planlagt turen i flere år. Hele familien skulle med og jeg tog mit uv-udstyr med..just in case! Vi skulle til Costa Rica’s stillehavs kyst der skulle byde på store natur oplevelser og store fisk,- det havde jeg i hvert fald hørt. Jeg tog min OMER 110 carbon rigget med 2 stk. 16mm elastikker og 7mm spyd samt kevlar line på hjulet, leveret naturligvis af sportsbutikken. Jeg havde også en reserve harpun med. Den først tur blev aftalt og jeg skulle med bus afgang kl. 4:30 igennem junglen, hvor jeg skulle skifte flere gange. Temmelig komisk situation at side i en gammel amerikansk skolebus med al mit udstyr og køre igennem junglen i tusmørke.
Da jeg kom frem til en lille fiskeleje hvor jeg skulle mødes med en lokal UV jæger lignede mit udstyr legetøj, sammenlignet med RIFFE blue water guns med 5 elastikker, sliptips etc. For ikke tale om at han kom fræsende i hans seje Jeep hvor mit selvværd sank en tak nedad …. Efter nogle dyk på revet viser det sig at forholdende er svære: grumset vand, meget strøm, hajer etc. Det er svært at slappe af, når jeg konstant skal kæmpe med strømmen og hajerne i tankerneJ Det næste er, at jeg var alene i vandet og det gjorde det ikke nemmere.
Aftalen var at jeg sprang i og tog nogle dyk og så ville jeg blive jeg samlet op længere ned ad strømmen. Beskeden var at jeg skulle ”stay with the bait” og så vil store fisk komme. Da jeg først så ”bait” var jeg parat til at skyde efter dem,- det er altså stimer af fisk på ca. 1-2 kg. som efter europæiske forhold, er ret fine fisk. Efter en halv time i vandet kunne jeg begynde at slappe mere af og mine bund tider blev bedre og bedre.
Så kom den, Giant traveller på 10 kg +. Jeg tog mig god tid og placerede spydet lige bagved hovedet. Den tog alt min line i løbet af meget kort tid. Det første jeg har lært er, at det er utrolig svært at hale ind med meget tynd line, 1,5 mm, sorry men det er alt for tyndt når du skal hive fisken ind med bare hænder og samtidig skulle du rulle linen op. For ikke at snakke om strømmen ,som gjorde at jeg blev viklet i linen, alt i alt en lærerig situation.
Hvis fisken var større vil jeg være i store problemer. Efter ca. 10 min. fik jeg den op og det viser sig er at det er en speciel art af GT’s på 15 kg. Spyddet var bøjet men resten af udstyret holdt. Linen skulle skiftes til 2mm men ellers var der power nok i harpunen og spyddet gik igennem på ca. 2meters afstand. Jeg tog fiskekødet med hjem og hele gaden fik frisk fisk den aften. Det gav blod på tanden og da vi var længere syd på Nikoya peninsula ved en lille fiskerleje spurgte jeg nogle lystfiskere om jeg måtte komme med.
De havde aldrig hørt om UV jagt, men da jeg sagde at vi kunne deles om udgifter til båden så var alt OK. Vi skulle af sted dagen efter kl. 5 om morgenen og min knægt på 5 år skulle med. Store dønninger og let overskyet gjorde at vi alle blev lidt små søsyge på vej ud. Vi skulle til en ø en times sejlads ud i stillehavet.
På vej ud så vi hvaler og kæmpe rokker der sprang op af vandet. Da vi kom til spottet begyndte de andre straks at fiske. Jeg spurgte om de ville sejle mig op til revet som lå på 15-20 m og så vil jeg hoppe i. De kiggede mærkelig på hinanden og uden så mange spørgsmål blev jeg sejlet til spottet. Vandet var igen samme historie, grumset, meget strøm, hajer osv…I skrivende stund må jeg igen understrege, at det at være i vandet alene ikke er optimalt, hvis ikke forbudt. Sørg altid for at have makker med.
Jeg skulle ned for at se hvad der forgik, og på vej ned kunne jeg tydeligt høre hvalernes sang, det gjorde at jeg på en meget mærkelig måde blev mere afslappet. Der var masser af ”bait” men her var de endnu større. Der var også mange papegøjefisk i 4-5 kg. str., men ingen store rovfisk. Så skete der noget mærkeligt efter ca. en halv time i vandet. Vandet klarede op og jeg kunne se bunden på 6-7m afstand og strømmen holdt op. Jeg tror at jeg ramte den halve time imellem høj og lavvande. Så kom fiskene…Først kom en red snapper, den største jeg havde set, 30 kg+. Jeg affyrede og kunne se at spydet gik igennem og så var der blot zzzzzz fra hjulet.
Fisken forsvandt i dybet. Nu kunne jeg mærke at 2mm line var nemmere at håndtere, dog er der ikke så meget plads til andet end 30 m på hjulet. Jeg kæmpede fisken i en 10 min. og den kunne snild trække mig selv ned hvis jeg hold fast i linen. Men pludselig blev linen slap og der var kun monofilm tilbage. Revet er hård ved monofilmen og jeg tror at den blev kappet over. Tilbage i båden, og skifte harpunen, og i vandet igen. De andre på båden inkl. min egen søn troede ikke så meget på historien, og fortsatte med at fiske.
Selvom jeg knap nok kunne se båden fra vandoverfladen, idet afdriften er så voldsom, overtog jægerinstinktet frygten for al de ukendte under mig. Jeg må så indrømme at jeg var lige ved at skide i bukserne da en stor rokke kom under mig og alt blev sort! Det at vandet er grumset er ikke en fed oplevelse. Jeg lå på ca. 18 m og gemte mig bag ved en stor sten, og så kom den…
Igen en slags jack men den bevægede sig på en anden måde, den var meget federe og den her var meget stor. Affyrede min OMER og spyddet gik igennem uden problemer. Igen hvorfor skal man have 4-5elastikker når man kan nøjes med to. Efter en halvtimes kamp var fisken min og da de andre kom med båden og tog den op så behøvede jeg ikke at forklare mig mere,- 35 kg og meget fin spise fisk. Jeg ærer mig den dag i dag over den store red snapper, men den her fisk gjorde at drømmen var opfyldt. Vi kom tilbage til landsbyen og alle skulle fotograferes med den. Vores bådsmænd filerede den og der var 15 kg. rene bøffer tilbage. Jeg tror at jeg voksede et par cm i min søns øjne den dag.